At vokse op som seksuel minoritet – belyst gennem litteraturen

Hvornår:
05/03/2017 kl. 14:00 – 17:00
2017-03-05T14:00:00+01:00
2017-03-05T17:00:00+01:00
Hvor:
LGBT Danmark
Nygade 7
1164 København K
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:

Opvækst er temaet i LGBT Biblioteket, der som sit bidrag til Kbh Læser holder åbent hus søndag den 5. marts kl. 14-17.

Da vi er LGBT Danmarks bibliotek, er det barndom og ungdom som bøsse, lesbisk, biseksuel eller transperson eller i en regnbuefamilie, der præsenteres gennem eksempler fra litteraturen.

Kl. 15 fortæller forfatteren Line Lybecker om sine bøger om unge mennesker med en anden seksualitet end den, familie og venner har taget for givet. “Mere end veninder” om 16-årige Anja udkom sidste år, og til marts kommer “Historien om en dreng” om 17-årige Thobias, der bliver forelsket i David.

LGBT Biblioteket fremviser samtidig sin bogsamling, opbygget gennem 40 år. Den omfatter 4.500 bøger, skøn- og faglitteratur på dansk og engelsk, der alle handler om eller er skrevet af LGBT-personer. Du kan læse mere om os her: http://lgbt.dk/viden-og-materialer/bibliotek/