Forfatteraften med Maria Gerhardt

Hvornår:
02/11/2016 kl. 19:30
2016-11-02T19:30:00+01:00
2016-11-02T19:45:00+01:00
Hvor:
Kafe Knud
Skindergade 21
1159 København K
Danmark
Pris:
Gratis

LGBT Biblioteket indbyder til forfatteraften med Maria Gerhardt på Kafe Knud, Skindergade 21, onsdag den 2. november kl. 19.30.

Maria Gerhardt læser op af sine to bøger, romanen “Der bor Hollywoodstjerner på vejen” (2014) og digtsamlingen “Amagermesteren” (2015).

Under kunstnernavnet Djuna Barnes, lånt fra hendes yndlingsforfatter, har Maria Gerhardt været en efterspurgt dj til fester og modeshows.

Hun har altid været glad for at skrive og arbejdet om kulturjournalist og klummeskribent.

“Der bor Hollywoodstjerner på vejen” er en kærlighedsskildring, en fortælling om alvorlig kræftsygdom og om en regnbuefamilie med baggrund i forfatterens eget liv med den elskede Rosa, som det efter mange år lykkes at vinde.

“Amagermesteren”, der i år vandt Politikens litteraturpris, tager udgangspunkt i hendes barndom og ungdom med holdsport, kampen for at blive den bedste og følelsen af at være anderledes.

Forfatteraftenen støttes af Statens Kunstfond, og der er gratis adgang for alle.

Mere om Maria Gerhardt her.