International Family Equality Day

Kampen for LGBT+ familiers rettigheder fortsætter

LGBT+ Danmark er stolt af de store fremskridt der er sket for LGBT+ familier og deres rettigheder i de seneste år. Siden muligheden for registrerede partnerskaber for par af samme køn blev virkelighed for over 30 år siden, har vi fortsat kampen og langsomt vundet flere rettigheder og skabt bedre muligheder for LGBT+ personer, som ønsker at stifte familie. 

Der er vundet store sejre, som har gjort en markant forskel i folks liv; heriblandt retten til adoption og til medmødreskab, men vi er slet ikke i mål. Mange LGBT+ personer møder stadig store udfordringer når de vil skabe familier, som ikke præcis ligner den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn.  

LGBT+ familier har eksisteret længe, også før lovgivningen begyndte at afspejle den virkelighed mange af dem allerede lever i. LGBT+ familier består af en, to eller flere forældre, gerne af flere par som sammen får og opfostrer børn. LGBT+ familier består af par af samme køn, af par af forskellige køn, af mænd, kvinder og non-binære personer og af ciskønnede og transpersoner. 

Særligt for familier der består af mere end to forældre, eksisterer der stadig store udfordringer når man skal planlægge sin familie. Som lovgivningen er i dag kan kun to personer registreres som et barns forældre – dette skaber usikkerhed i familier som for eksempel består af to par af henholdsvis to kvinder og to mænd. Man fratager en stor gruppe forældre og deres børn den følelse af tryghed, der findes i at have sikret sine rettigheder i lovgivningen.  

Også i fertilitetsbehandling, som ofte er relevant for LGBT+ personer, oplever mange at blive mødt af lovgivning og en praksis, som står i vejen for deres mulighed for at vælge den familieform der bedst afspejler deres situation og ønske om at få børn. Dette gælder blandt andet når det kommer til forbuddet mod dobbeltdonation i sager hvor der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse. Dette forbud rammer specifikt par bestående af personer, der begge har en livmoder. Hvis et sådant par ønsker at udtage et æg fra den ene og få det befrugtet og opsat i den andens livmoder, er dette ikke muligt under den nuværende lovgivning. Det får mange par til at søge til udlandet for at bruge den metode, men sådan en tur kan have negative konsekvenser for muligheden for at begge personer registreres som forældre ved barnets fødsel. Danmark skylder disse par at kunne sikre dem selv og deres børn ved at tillade dobbeltdonation uden sundhedsfaglig årsag. 

Et tredje eksempel på en gammeldags praksis som kommer i vejen for LGBT+ familier er i transkønnede mænds registrering som forældre. Selv efter juridisk kønsskifte bliver transkønnede fædre automatisk registrerede som mødre på deres børns fødselsattest, simpelthen fordi de har en livmoder. Dette kan både være ubehageligt for forældrene selv, men er også et eksempel på en helt unødig mangel på grundighed og inklusion af personer som ikke lever op til en gammeldags kønsforståelse i kraft af deres kønsidentitet. 

LGBT+ Danmark kæmper videre og skubber på for at skabe politisk handling, så vi kan sikre at LGBT+ familier får de nødvendige rettigheder der skal til for at skabe den tryghed de krav på, og at lovgivningen afspejler den virkelighed mange af dem allerede lever i.