Næste tur

LVG
Se næste tur her:

Tur omkring Frederiksværk

søndag den 27.10

OBS: Det er den dag, urene er blevet stillet tilbage til normaltid!

Vi mødes på Københavns Hovedbanegård under uret kl. 09.20 og tager A-toget mod Hillerød Station kl. 09.33 med ankomst i Hillerød kl. 10.19.

Herefter skift til Lokalbanen mod Hundested (920R), der afgår kl. 10.26.

Ankomst Frederiksværk Station kl. 10.54.

Fra Frederiksværk Station går vi gennem byen til Frederiksværk Kirke. Herfra følger vi en sti langs kanalen, der forbinder Arresø med Roskilde Fjord. Kanalen blev gravet af 400 soldater for præcis 300 år siden. Den leverede så meget vandkraft, at den skabte grundlaget for Frederiksværk som industriby, primært med fremstilling af kanoner og krudt. På turen langs kanalen kan man være heldig at se isfuglen.

Vi går ud til Arresø, der er landets største sø på 40,72 km2. Den er dog ganske lavvandet, max 5,6 m dyb. Herfra går turen gennem kultur- og naturområder til Vinderød, hvor vi går en guidet tur rundt på kirkegården, der er udsmykket med en mængde fine skulpturer af pelsdyr og fugle. Guiden er vores lokale sognepræst Carina og hendes frue Elisabeth.

På kirkegården forefindes toiletter.

Undervejs holder vi de nødvendige pauser, herunder frokostpause, hvis længde afhænger af vejret, men tag under alle omstændigheder mad med.

Turen går videre forbi Arrenakke Bakke og Asserbo Golfklub, hvorefter vi (efter ca. 12 km vandring) returnerer til Frederiksværk, hvor en café er klar til at modtage os. Herefter mangler vi den sidste lille strækning til Frederiksværk Station, hvorfra toget går via Hillerød og København en gang i timen.

Turledere: Elsebeth Vingborg 60654740, Anne Vibeke 42 333 666, Elisabeth 40 20 80 47 og Ina

Næste ture: 23. november: julefrokost i Kvindehuset. 8. december: Malmø

Som I kan se er årets planer for Lesbisk Vandregruppe ved at være brugt op. Vi skal så i gang med planerne for 2020, så kom endelig med ideer til ture og tilbud om at arrangere ture, så vi også i 2020 kan få en spændende plan.