LGBT+ Danmark er et fællesskab. Sådan har det været siden foreningens fødsel i 1948, og kun sådan kan vi skabe positiv forandring for LGBT+ personer. Herunder kan du læse om, hvordan du kan blive del af fællesskabet, hvad end det er som frivillig eller medlem.

BLIV FRIVILLIG

Siden foreningens fødsel i 1948 har LGBT+ Danmark været et fællesskab af frivillige ildsjæle med en vilje til at gøre Danmark til et bedre sted for LGBT+ personer. Frivillige er hjørnestenen i foreningens arbejde og er med til at drive kerneaktiviteter såsom LGBT+ Rådgivningen, ungefællesskabet AURA, LGBT+ biblioteket og meget andet.

Alle kan blive frivillig uanset køn, seksuel orientering, alder, religion, etnisk tilhørsforhold eller politisk ståsted. Vi går meget op i, at der skal være plads til alle, og at alle frivillige føler sig velkomne, set og respekteret. Derfor arbejder vi også ud fra normkritiske og intersektionelle principper for både medarbejdere, frivillige og brugere af LGBT+ Danmarks tilbud.  

Vi afholder jævnligt sociale arrangementer for frivillige, så der er god mulighed for at blive del af et sjovt og trygt fællesskab!

Du kan finde ud af hvilke frivilliggrupper der findes i dit område her. Du kan også læse mere om at blive frivillig hos LGBT+ Danmark lige her.

START EN FRIVILLIGGRUPPE

Har du lyst til at skabe et fællesskab for LGBT+ personer i dit lokalområde? Et fællesskab, hvor der er tryggere rammer for at være den, man er, og hvor der er rum for samvær og mulighed for at udvide sit netværk med ligesindede LGBT+ personer? Eller går du med helt specifikke idéer til at skabe mere synlighed om LGBT+ sagen i dit lokalområde? Synlighed via happenings, events eller måske lokalområdets første Pride? Så vær med og start en gruppe eller et nyt initiativ i dit lokale område gennem LGBT+ Danmark.

Du kan lade dig inspirere af nogle af vores eksisterende frivilliggrupper såsom LGBT+ Danmarks bogklub QueerReads, Skrivegruppen QueerSkriv, Madgruppen der arrangerer fællesspisning, Transgruppen, Mandegruppen, Lesbisk vandregruppe eller et andet af vores fantastiske tilbud. Du kan også være med til at starte et AURA-fællesskab op i din by. Hvis du har en god idé, så lad os hjælpe dig med at få stablet den på benene. Du kan læse mere om hvordan LGBT+ Danmark kan hjælpe dig med at starte en gruppe her.

BLIV MEDLEM

Som medlem bliver du en del af fællesskabet og får demokratisk medindflydelse i foreningens arbejde. Til den årlige generalforsamling har du stemmeret, og du får mulighed for at blive en del af vores politiske udvalg og være med til at præge Danmarks politiske retning. Dit medlemskab støtter desuden foreningens arbejde. LGBT+ Danmark modtager økonomisk støtte flere steder, men dit medlemskab går direkte til vores politiske indsats på Christiansborg og i kommunerne.

Som medlem...

... Får du indflydelse på LGBT+ Danmarks arbejde og stemmeret til den årlige generalforsamling.
... Får du adgang til Nordens største LGBT+ bibliotek med over 4000 titler.
... Modtager du et særligt nyhedsbrev for medlemmer.
... Modtager du medlemsrabatter og -tilbud.

Hvad venter du på?