Identitetspolitik er ikke farlig – men det er os-og-dem retorikken

Socialdemokratiet kører os-og-dem-retorik i ny kronik, hvor identitetspolitik gøres til farlig samfundsfjende. Det er en skadelig retorik og i modstrid med partiets egen politik. 

Sidste sommer meldte Socialdemokratiet ud med et meget positivt udspil ved navn Frihed til Forskellighed. Udspillet rummede mange gode lovændringer, der kunne gøre reel forskel for LGBT+ personer herhjemme, for eksempel mulighed for juridisk kønsskifte til transkønnede børn og unge samt bedre beskyttelse af transpersoner og interkønnede i straffeloven. 

Men læser man imidlertid mandagens kronik i Politiken af Rasmus Stoklund og Bjørn Brandenborg, henholdsvis uddannelses- og forskningsordfører og udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, kan man godt undre sig over retorikken, når regeringen netop selv baner vejen for identitetspolitiske sejre. 

Vi har fortsat store forhåbninger til, at udspillet bliver stemt igennem, når Folketinget åbner igen i efteråret. Det vil være et stort skridt for LGBT+ rettigheder i Danmark.  

En farlig fjende

“Der er lommer i Danmark, hvor identitetspolitikken lever i bedste velgående og prøver at formere sig,” skriver Stoklund og Brandenborg. Kronikken maler identitetspolitik som en stor fjende, vi som samfund bør bekæmpe – som var det en virus til skade for den brede befolkning.  

Stoklund og Brandenborg henviser til et eksempel fra CBS, som har lavet piktogrammer på toiletterne, som illustrerer, at både mænd, kvinder og nonbinære kan benytte toilettet. Eller ‘nonbinær’ siger de ikke, men “folk, der føler sig anderledes”. Vi antager, at der menes nonbinære. Ifølge de to Socialdemokrater er dette et udtryk for en overdreven identitetspolitik, som tilhører et “wokeness-præget parallelsamfund” til alle vi andre “voksne mennesker”. 

Her advarer de om, at vi med denne tendens kan “risikere, at en fjern fremtids pædagoger bliver undervist i, at de skal rette børn, der går rundt med den opfattelse, at der findes piger og drenge.”  

For det første må man kalde det en stråmand af dimensioner, at identitetspolitik er ude på at fjerne begreberne drenge og piger komplet. Fra vores standpunkt kan det imidlertid kun være en god ting, at børnehavepædagoger såvel som alle andre opdragelses- og dannelsesinstitutioner åbner op for muligheden for, at ethvert barn kan udfolde sit køn på mange måder, som det falder dem mest naturligt, uden at blive mødt med tunge forventninger og irettesættelser, når man træder uden for normerne. Det er i alt for stort omfang tilfældet i dag. Rigtig mange finder nemlig samfundets rammer for køn alt for snævre. Det gælder på ingen måde kun LGBT+ personer.  

At give mere frihed til individet, når det kommer til køn og kønsudtryk, er ikke udtryk for “skøre ideer, som små uskyldige medborgere skal belemres med”. Det handler om, at give plads til alle.  

Kampen mod mistrivsel kæmpes også i de små

Men hvad er identitetspolitik? Identitetspolitik er eksempelvis de lovmæssige ændringer med fordel for LGBT+ befolkningen, som Socialdemokratiet selv fremsatte sidste år. 

Det vil sige juridisk kønsskifte for børn, opdatering af hadforbrydelseslovgivningen og muligheden for at blive forælder i overensstemmelse med sin kønsidentitet. 

I udspillet skrev partiet, at “vi hele tiden skal og på baggrund af udviklingen i samfundet turde sætte fokus på, om vi kan gøre det bedre”.  

De beskrev, hvordan Regeringen efterstræbte et samfund, “hvor man som homo- og biseksuel ikke skal frygte at holde sin kæreste i hånden på gaden, eller som trans- og interkønnet ikke skal frygte fysiske og verbale overfald. Vi skal gøre det bedre, når vi ser, at homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede generelt har en forhøjet risiko for mistrivsel og selvmord.” 

Hvis vi skal den forhøjede risiko for mistrivsel og selvmord til livs, kræver det udover de lovmæssige indsatser, en mere inkluderende og mangfoldig kultur i samfundet. Det betyder, at vi skal indrette samfundet på en måde, som åbner for muligheden for at bryde normerne, uden det skal være kilde til minoritetsstress eller direkte diskrimination.  

Her kan et kønsneutralt skilt på et toilet virke som en lille ting, som er meget betydningsfuld for dem det berører, men som ikke tager noget fra nogen, der ikke støder sig på det, hver gang de skal på toilettet. Det er ikke udtryk for ekstremisme.  

“Danmark er et land, hvor alle er lige meget værd, uanset hvem de elsker, uanset deres kropsudtryk, kønskarakteristika eller kønsidentitet – ikke alle er eller skal være ens.” 

Citatet er Socialdemokratiets eget, og vi håber, det fortsat er udtryk for partiets værdier. Identitetspolitik er kampen for bedre trivsel og lige vilkår – det er ingen trussel. Det er imidlertid os-og-dem-retorikken, som partiets to ordfører fremfører.